Kæmpe gæld: Skylder millioner i skat

Ghislaine Maxwell er endnu engang kommet i mediernes søgelys

Ghislaine Maxwell skylder flere millioner i skat. Foto: Corredor99/MediaPunch/Ritzau Scanpix
Ghislaine Maxwell skylder flere millioner i skat. Foto: Corredor99/MediaPunch/Ritzau Scanpix

En for nyligt offentliggjort liste viser, at Ghislaine Maxwell skylder mange millioner i skat.

Delstaten New Yorks Department of Taxation and Finance har netop udgivet en liste, der viser over 250 borgere, der har været dårligst til at betale deres skat.

Her står Ghislaine Maxwell som nummer 47 på listen, hvor det fremgår, at hun skylder halvanden million dollar i skat, hvilket svarer til ni millioner danske kroner.

Listen huser også en anden kendis, nemlig den 53-årige Lisa Marie Presley, datter af Elvis Presley. Hun er nummer 177 på listen og skylder 640.552 dollar, hvilket svarer til fire millioner danske kroner.

Øverst på listen er Evgeny Freidman, også kendt som New Yorks taxakonge, da han ejede en stor taxaflåde i New York. Han skylder 118 millioner kroner i delstaten New York.

Afventer retssag
Ghislaine Maxwell har siddet i fængsel siden sidste sommer og afventer sin retssag i november.

59-årige Maxwell, som i forvejen blandt andet er anklaget for at have skaffet unge piger og kvinder til den berygtede finansmand Jeffrey Epstein og for at have misbrugt pigerne selv, blev i marts yderligere tiltalt for sex-trafficking af en 14-årig pige.

Hun nægter sig skyldig i alle anklager. Bliver hun dømt, risikerer hun at tilbringe resten af sit liv i fængsel.