Rapperen Ye, der er bedre kendt ved sit tidligere navn Kanye West, blev sidste år bandlyst på de sociale medier, men nu er han retur på Instagram igen.
Lørdag dansk tid delte skandalerapperen et opslag på mediet skuespilleren Jonah Hill.
'At se Jonah Hill i ’21 Jump Street’, fik mig til at kunne lide jøder igen, indleder Ye sit opslag, der fortsætter:
'Ingen bør lade deres vrede mod et eller to individer gå ud over millioner af uskyldige mennesker. Ingen kristen kan blive klandret for antisemitisme, når vi ved, at Jesus er jøde. Tak, Jonah Hill. Jeg elsker dig' runder rapperen opslaget, der på nogle timer har fået over en million likes.
Ye er en prisbelønnet musiker, men har de seneste år også markeret sig gennem opsigtsvækkende politiske udmeldinger, hvilket i flere omgange fået ham ekskluderet fra forskellige sociale platforme og gjort ham til genstand for en storm af negativ omtale, efter han flere gange udtalte sig antisemitisk og racistisk på det sociale medie Twitter.
Blandt andet har hans udtalelser fået flere af hans samarbejdspartnere til at trække sig, heriblandt samarbejdspartneren Adidas, modegiganten Balenciaga, bankvirksomheden JP Morgan Chase og rapperens eget agentbureau CAA.
Bruddet med Ye kan alt i alt koste Adidas en regning på op mod 2 milliarder euro - eller 15 milliarder kroner. Læs mere om den historie her.
Ye har tidligere sagt, at han står ved sine udtalelser.