Kardashians corona-masker udsolgt på en time

Realitystjernen Kim Kardishian sælger corona-masker via sit undertøjsfirma - se hendes masker her

Nu sælger hun også corona-masker. Foto: Matt Baron/Shutterstock
Nu sælger hun også corona-masker. Foto: Matt Baron/Shutterstock

Realitystjernen Kim Kardashian har via sit undertøjsfirma, SKIMS, kreeret og skabt nogle helt nye 'ikke medicinske' corona-masker, som hun i går satte til salg. De blev imidlertid revet væk og blev ifølge Forbes udsolgt på under en time..

Kim Kardashian lovede dog på både Instagram og Twitter, at hun vil have et nyt parti ansigtsmasker klar til næste uge.

Til opslaget på Instagram skrev Kardashian følgende:

'Desværre er SKIMS-ansigtsmasker udsolgt i dag. Men vi arbejder sammen med en lokal partner i Los Angeles på at producere flere så hurtigt som muligt. Det næste parti masker vil være klar i næste uge. Vær så venlig at skrive dig op på ventelisten. Flere oplysninger på vej. Og tak for støtten.

Artiklen fortsætter under billedet

På Twitter forklarede Kim Kardashian også, at maskerne kan fås for 8 dollars stykket - svarende til 55 kroner. Og hvis man køber fire masker koster de 25 dollars - svarende til 172 kroner. Maskerne findes i øvrigt i fem forskellige farver.

Kardashian lagde også en video ud på Instagram, hvor hun præsenterede maskerne, som du kan se herunder.

Artiklen fortsætter under billedet

Kim Kardashians kunder og fans var generelt helt vilde med de nye 'moderigtige' masker, men der var også folk, der var kritiske overfor initiativet fra den stenrige realitystjerne, der har mere end 170 millioner følgere.

En kunde skrev: '(sic) Helt ærligt. Donerer du også penge til corona-forskning?'

En anden skrev: 'Bliver noget af fortjenesten doneret til organisationer, der hjælper med at bekæmpe corona?'

En tredje kunde skrev: 'Det ville være godt, hvis I også lavede dem med en lomme til at placere et filter.'

På SKIMS' hjemmeside har man bekræftet, at maskerne også vil støtte kampen mod corona. Der er doneret 10.000 masker til organisationerne Baby2Baby, Good Foundation og LA Food Bank.

Herunder ses to andre opslag i forbindelse med Kardashians corona-masker: