Britiske Wendy Leigh har skrevet bøger om helt store stjerner som David Bowie og John F. Kennedys spændende liv. Søndag sluttede hendes eget, da hun faldt ud over sin altan nær Themsen i London.
Det skriver The Telegraph.
Se Bowie foto-angribe Kate Moss
Wendy Leigh blev 65 år. Hendes biografier om de kendte har givet hende den eftertragtede titel 'New York Times best selling author', da flere af hendes værker er havnet på den amerikanske avis' liste over best sælgende bøger.
Ifølge avisen sørgede Wendy Leigh over tabet af sin mor, som døde sidste jul i en alder af 88.
- Fem måneder i dag siden min mor, Marion, døde. Jeg savner hende mere, end jeg kan udtrykke, men jeg ved, at jeg var heldig at have hende som min mor, skrev hun den 22. maj på facebook.
Wendy Leigh har udover Bowie og Kennedy og så skrevet biografier om Patrick Swayze, Arnold Schwarzenegger, Liza Minnelli og britiske prins Edward.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.