Kendt rapper myrdet: Folkemængde gik amok

Der var tryk på, da fans af XXXTentacion tirsdag mødtes for at mindes den myrdede rapper

Følg Internationale kendte

Den kun 20-årige rapper XXXTentacion blev mandag myrdet af to mænd, da han var på vej ud fra en butik i Florida. 

Rapperen, med det borgerlige navn Jahseh Dwayne Onfroy, blev skudt fra en SUV, der kom kørende mod ham. 

Et øjenvidne, 29-årige Stephanie Martinez, fortalte, at hun hørte tre skud. Kort efter så hun rapperen livløs i bilen.

- Hans mund var åben og hånden stak ud. To personer kom over og tjekkede hans puls, sagde Martinez til Associated Press.

Rapperen XXXTentacion dræbt af skud

Han nåede at lave musik fra 2013 og til sin død.

Flere hundrede mindedes rapper
Tirsdag aften havde flere hundrede mennesker ifølge TMZ fundet vej til Melrose Avenue i Los Angeles, hvor de mindedes deres afdøde idol.

Her hoppede de fra tage og risikerede deres eget liv samt dem, de hoppede ned på. Hele scenen var kaotisk og folk klatrede på biltage og fyldte hele gadebilledet, mens XXXTentacions musik blev spillet.

Flere nyhedsmedier tog til gaden for at dække mindehøjtideligheden, og det fik de mange fans til at hoppe op på mediernes udsendte biler.

Måtte bruge gummikugler
På et tidspunkt blev publikummet så stort, at politiet rykkede ud i deres anti-demonstationsuniformer.

De begyndte at skyde med gummikugler og peberspray mod forsamlingen for at opløse den, da folk begyndte at kaste sten og andet mod politiet.

Det lykkedes til sidst for ordensmagten at få folk væk, men gaden, hvor de mange mennesker havde opholdt sig, var blevet godt smadret efter mindehøjtidligheden.

Fængslet for røveri
XXXTenacion nåede at udgive to albums inden sin død. Han var dog kendt for langt mere end sin musik. Senest har en retssag, hvor han anklages for fysiske overgreb på sin gravide daværende kæreste, fået ham i medierne.

Han har tidligere været i fængsel for bevæbnet røveri og har i sin ungdom været i kontakt med politiet flere gange grundet sin voldelige adfærd.

Rapperen blev kun 20 år og havde en svær opvækst, hvor han røg ind og ud af institutioner. Foto: AP
Rapperen blev kun 20 år og havde en svær opvækst, hvor han røg ind og ud af institutioner. Foto: AP
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.