Klager over forhold i fængslet

Ghislaine Maxwell mener ikke, at hun får en fair behandling

Ghislaine Maxwell kan risikerer op til 80 års fængsel. Foto: Corredor99/MediaPunch//Ritzau Scanpix
Ghislaine Maxwell kan risikerer op til 80 års fængsel. Foto: Corredor99/MediaPunch//Ritzau Scanpix

Ghislaine Maxwell taler for første gang om livet bag tremmer, efter hun har brugt de sidste 16 måneder i isolation.

Hun påstår at være blevet mishandlet af fængselsbetjente, der bevidst serverer hende rådden mad og sørger for, at hun ikke kan sove.

Det skriver Daily Mail, som har talt med britiske Maxwell, der er den afdøde rigmand Jeffrey Epsteins ekskæreste og mangeårige samarbejdspartner.

- Jeg har ikke fået et nærende måltid endnu. Jeg har ikke sovet uden lyset tændt - et lys, der skader mine øjne - og jeg har ikke sovet uden konstante afbrydelser, fortæller hun fra sin celle i fængslet Metropolitan Detention Center i New York.

59-årige Ghislaine Maxwell er blandt andet anklaget for at have hjulpet Jeffrey Epstein med at rekruttere og misbruge unge piger seksuelt i 90'erne og 00'erne.

Jeg er skrøbelig
Tidligere på ugen blev hendes kaution på 21 millioner pund, svarende til 183 millioner kroner, afvist for fjerde gang. Hun mener, at den massive mediedækning blandt andet er skyld i, at hendes sag ikke får en fair rettergang.

- Jeg er svag og skrøbelig. Jeg har ingen udholdenhed. Jeg er træt. Jeg har ikke engang sko, der passer ordentligt. De giver mig rådden mad. Et af æblerne havde maddiker i det. Jeg må ikke dyrke motion, fortæller Ghislaine Maxwell.

Her ses britiske Prins Andrew med den dengang 17-årige Virginia Roberts, der beskylder prinsen for seksuelt overgreb, og Ghislaine Maxwell til en fest i sidstnævntes hus i London. Foto: Shutterstock
Her ses britiske Prins Andrew med den dengang 17-årige Virginia Roberts, der beskylder prinsen for seksuelt overgreb, og Ghislaine Maxwell til en fest i sidstnævntes hus i London. Foto: Shutterstock
 

Nægter sig skyldig
Ghislaine Maxwell, der blev anholdt i juli 2020, kan risikere op til 80 år i fængsel, hvis hun bliver kendt skyldig. Hun fastholder, at hun ikke er skyldig i nogen forbrydelse.

Jeffrey Epstein blev i juli 2019 anklaget for menneskehandel og for seksuelt overgreb mod snesevis af piger og kvinder.

Han blev fængslet, men hængte sig selv i sin celle i august samme år.

Netflix' dokumentarserie 'Jeffrey Epstein: Filthy Rich' rystede verden, da den fik premiere. Her kan du læse, hvordan det efterfølgende er gået med rigmandens mange kvindelige bekendtskaber.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter