Klar til kærlighed: Håber på at date ukendt

Hollywoodstjernen indrømmer, at hun håber at date en, der ikke er en del af skuespillerindustrien

Jennifer Aniston håber på at finde kærligheden udenfor sin egen branche. Foto: MONICA ALMEIDA/Ritzau Scanpix
Jennifer Aniston håber på at finde kærligheden udenfor sin egen branche. Foto: MONICA ALMEIDA/Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at 52-årige Jennifer Aniston har fået nok af datingmarkedet i Hollywood.

Under et interview i tv-programmet 'People (The TV Show!)', afslører skuespillerinden, at det vil være 'rart' at date en, der ikke er fra hendes egen branche.

Det kom frem, da værten undrede sig over, om det mon var muligt for kendte at være sammen med personer, der ikke nødvendigvis er kendte, skriver Mirror.  

- Selvfølgelig. Absolut. Jeg mener, det er sket. Det er, hvad jeg selv håber på - at det ikke nødvendigvis skal være nogen fra branchen. Det ville være rart, sagde 'Friends'-stjernen.

Jennifer Aniston taler ud om sit kærlighedsliv. Foto: Rob Latour/Shutterstock
Jennifer Aniston taler ud om sit kærlighedsliv. Foto: Rob Latour/Shutterstock

Selvom Jennifer Aniston er åben over for at finde kærligheden igen, vil hun ikke overveje at gøre brug af en datingapp.

- Jeg vil bare holde mig til de normale måder at date på. At blive inviteret på en date. Sådan ville jeg foretrække det, sagde Hollywoodstjernen.

Hun påpegede samtidig, at ægteskab ikke er en prioritet for hende, men at hun ville elske at være sammen med en 'fantastisk partner'.

Usande rygter
Tidligere har Jennifer Aniston aflivet rygtet om et romantisk forhold til skuespillerkollegaen David Schwimmer, hvilket hun kalder 'bizart'.

- Jeg kunne faktisk ikke tro det. Altså, virkelig? Det er min bror! Men jeg forstår det dog godt, udtalte hun til 'Entertainment Tonight'.

- Det viser bare, hvor håbefulde folk er for fantasier om, at drømme skal gå i opfyldelse.

Under det længe ventede 'Friends'-genforeningsshow i maj tilstod både Jennifer og David at have haft følelser for hinanden, mens den ikoniske serie var på sit højeste.

Alle skuespillerne fra 'Friends', inklusiv Jennifer Aniston og David Svhwimmer, som det rygtedes var i parforhold. Foto: HO/Ritzau Scanpix
Alle skuespillerne fra 'Friends', inklusiv Jennifer Aniston og David Svhwimmer, som det rygtedes var i parforhold. Foto: HO/Ritzau Scanpix

Klar til kærlighed: Håber på at date ukendt