Klar til retten: Forsvarer sig mod grove anklager

Marilyn Manson bliver sagsøgt af 'Game of Thrones'-skuespilleren Esmé Bianco, der - som en række andre kvinder - beskylder ham for overgreb

Marilyn Manson afviser alle beskyldninger. Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix
Marilyn Manson afviser alle beskyldninger. Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix

Anklagerne er i de seneste måneder væltet frem mod Marilyn Manson, der af flere kvinder bliver anklaget for seksuelle overgreb og misbrug. Det fik i februar politiet til at gå ind i sagen.

For nylig er endnu en kvinde stået frem med anklager. Denne gang er det 'Game of Thrones'-skuespillerinden Esmé Bianco, der har sagsøgt den 52-årige sanger, der har det borgerlige navn Brian Warner.

Ifølge retsdokumenter beskylder hun ham for, at han i 2011 lokkede hende til Hollywood med et løfte om skuespillerjobs, som aldrig blev til noget.

I stedet hævder hun, at han inviterede hende hjem, hvor han gav hende alkohol og stoffer og låste hende inde i soveværelset, hvor hun blev pisket og fik stød samt tvunget til sex med en anden kvinde.

Esme Bianco er blandt andet kendt fra rollen som Ros i 'Game of Thrones'. Foto: sexual abuse and violence. (Photo by Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Esme Bianco er blandt andet kendt fra rollen som Ros i 'Game of Thrones'. Foto: sexual abuse and violence. (Photo by Angela Weiss/Ritzau Scanpix
 

Afviser alt
Beskyldningen er blot én i rækken af mange, men Marilyn Mansons advokat, Howard E. King, slår over for Page Six fast, at det kan bevises, at det er løgn.

- Jeg vil gøre det klart, at søgsmålet først blev sendt afsted, efter min klient nægtede at lade sig afpresse af frk. Bianco og hendes advokat og givet efter for deres uhyrlige financielle krav for en hændelse, der ganske simpelt aldrig fandt sted, siger advokaten og fortsætter:

- Vi vil kraftigt bestride disse beskyldninger i retten, og vi føler os sikre på, at vi vil vinde, slår han fast.

Marilyn Manson har også tidligere afvist beskyldninger fra andre kvinder på Instagram.