Komiker dummer sig gang på gang

Tv-værten Steve Harvey er kommet i modvind, efter han har stillet et spørgsmål til en af deltagerne ved årets Miss Universe, som kritiseres for at være nedladende

Steve Harveys spørgsmål til Miss Indien ved Miss Universe konkurrencen har skabt en del røre på internettet. Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix
Steve Harveys spørgsmål til Miss Indien ved Miss Universe konkurrencen har skabt en del røre på internettet. Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix
Følg Internationale kendte

Den amerikanske komiker og tv-vært Steve Harvey er en populær mand med fans over hele verden, hvorfor han er vant til opmærksomhed.

Men denne gang var det dog ikke positiv opmærksomhed, han blev mødt med, da han spurgte Miss Indien om hendes hobby med at efterligne dyrelyde ved Miss Universe 2021.

Det skriver CNN.

Traditionen tro skulle de kvindelige deltagere, der var nået til semifinalen, præsentere deres mærkesag på scenen, og i den forbindelse satte Miss Indien fokus på klimaforandringerne. Så langt, så godt.

Pludselig tog aftenen dog en uventet drejning, da Steve Harvey valgte at se bort fra spørgsmål om klima og i stedet spurgte ind til kvindens evne til at efterligne dyrelyde.

'Jeg hører, at du er godt til dyrelyde,' udtalte tv-værten, der gik så langt, at han udfordrede den indiske konkurrencedeltager, Harnaaz Sandhu, til at sige som et dyr.

Miss Puerto Rico, Michelle Marie Colon, havde det sjovt i komikerens selskab. Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix
Miss Puerto Rico, Michelle Marie Colon, havde det sjovt i komikerens selskab. Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix

Møder kritik
Selvom Steve Harveys opfordring virkede til at komme bag på den indiske kvinde, holdt hun sig ikke tilbage på scenen, hvorfra hun gav sig til at mjave som en kat.

Dette stunt har fået flere kritikere til at gå til tasterne og beskylde den amerikanske komiker for at nedgøre Harnaaz Sandhu.

Men på trods af den akavede præstation på scenen, lykkedes det alligevel Miss Indien at løbe af med sejren og dermed vinde den fornemme titel som Miss Universe.

Miss India, Harnaaz Sandhu, løb med titlen som Miss Universe 2021. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
Miss India, Harnaaz Sandhu, løb med titlen som Miss Universe 2021. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix

Dette er ikke den eneste bommert, Steve Harvey vil blive husket for ved Miss Universe 2021, da komikeren tilsyneladende også havde problemer med at holde styr på deltagernes lande.

For selvom Paraguay stod til at komme på en andenplads, udråbte Steve Harvey i stedet Portugal som vinder og ønskede således Miss Portugal tillykke. Dette rettede han dog hurtigt op på igen, da man opdagede fejlen relativt hurtigt. 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag