Annonce:
Annonce:

Konkurs med milliardgæld: Bruger svimlende beløb hver måned

Alex Jones kan ikke betale erstatningen på 10,5 milliarder kroner, han er blevet idømt. Nu viser retsdokumenter, at han har et svimlende privatforbrug

Alex Jones skylder markant flere penge væk, end han har. Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix
Alex Jones skylder markant flere penge væk, end han har. Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Det er ikke konsekvensfrit at udbrede grundløse og fejlagtige konspirationsteorier til et stort publikum.

Det måtte radioværten Alex Jones sidste år sande, da han blev dømt til at betale en erstatning på 10,5 milliarder kroner til de efterladte til ofrene i Sandy Hook-massakren.

Den erstatning kan han ikke betale, og derfor erklærede han sig konkurs i december, og nu har flere medier - heriblandt BBC og Washington Post - fået adgang til en række retsdokumenter, der afslører nye ting om den kontroversielle værts privatøkonomi.

Her fremgår det, at hans selskab Infowars, der også er under konkursbehandling, har betalt ham en årsløn på 600.000 dollars - 4,1 millioner kroner - i de seneste to år. I december anmodede han retten om at fordoble det beløb og udbetale 1,3 millioner dollars - ni millioner kroner.

Annonce:

Det fremgår også, at han har betalt 1,3 millioner dollars til sin hustru og forældre - ifølge retsdokumenterne var der tale om, at han tilbagebetalte en gæld. Derudover viste han storsind og donerede 2000 dollars til en kirke.

I forbindelse med konkursen anslog Alex Jones sin formue til at være mellem 7,1 og 71,1 millioner kroner, men de nye dokumenter viser, at der hver måned ryger mere end 96.000 dollars - 668.000 kroner - hver måned.

De penge går blandt andet til skat, børnepasning og -uddannelse, hustrubidrag og børnepenge, ligesom han også bruger penge på reparationer og forbedringer til sit hjem.

Opbevarer våben
I dokumenterne fremgår det også, at Alex Jones 'opbevarer skydevåben for bestemte deltagere 6. januar' med henvisning til stormen mod kongressen 6. januar 2021.

Det fremgår dog ikke, hvilke deltagere han opbevarer våben for, eller hvilke våben han er i besiddelse af - eller hvorfor han opbevarer de omtalte våben.

Annonce:

Alex Jones eller Infowars er ikke vendt tilbage på mediernes spørgsmål omkring dokumenterne og konkursen. Hans advokat, Vickie L. Driver, fortalte dog torsdag under en høring, at hendes klient fortsat arbejder for det konkursramte Infowars-moderselskabet Free Speech Systems, hvor han ifølge hende har taget en lønnedgang i forbindelse med konkursen.

Hun bekræftede dog også, at han i øjeblikket har anmodet retten om at hæve sin løn og afventer svar på det.

Dømt for løgne

Den store milliardgæld stammer fra en række retssager, hvor der faldt dom sidste år.

Her blev konspirationsteoretikeren dømt for at have ytret en række konspirationsteorier om Sandy Hook-skolemassakren fra 2021. 20 elever og seks lærere blev dræbt i tragedien, men Alex Jones fortalte igen og igen sine mange millioner følgere, at det hele var iscenesat i et forsøg på at få en strammere våbenlovgivning.

I alt er han blevet dømt til at betale mere end 10,5 milliarder kroner i erstatning til ofrenes efterladte.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: