Langer ud efter mænd: - Tag det roligt

27-årig tidligere golfspiller bliver kritiseret for, at hendes bryster er for store

27-årige Paige bliver kritiseret for næsten alt på hendes krop. Nu svarer hun igen. Foto: Shutterstock.
27-årige Paige bliver kritiseret for næsten alt på hendes krop. Nu svarer hun igen. Foto: Shutterstock.

Den tidligere professionelle golfspiller Paige Spiranac, der er blevet et stort hit på de sociale medier, langer nu ud efter mænd, der blandt andet mener, at hendes bryster er for store. I et opslag på Twitter går hun til hårdt angreb mod de mænd, der 'body shamer' kvinder på de sociale medier.

Paige Spiranac går nu til modangreb mod net-hadere. Foto: Ritzau Scanpix.
Paige Spiranac går nu til modangreb mod net-hadere. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Den 27-årige amerikanske kvinde, der har næsten tre millioner følgere på Instagram samt 383.000 følgere på Twitter, lægger ikke fingrene imellem i sin hårde kritik af de nethadende mænd og skriver følgende:

'Det er helt vanvittigt. Jeg får at vide, at jeg ser for fed ud, for tynd ud, for plastikagtig ud eller for gammel ud. At jeg har for meget makeup, for lidt makeup, eller at jeg har for store bryster, men at min numse er for lille. Eller at jeg er for bleg eller for blond. Og det hele får jeg at vide på kun én dag. Hallo, fyre. Det er altså ikke et byg-selv projekt. Tag det roligt!'

På Twitter fik Paige Spiranac god opbakning fra sine fans. En Twitter-bruger skriver:

'Den eneste ting, som jeg vil ændre ved dig, er dit efternavn. Fortæl de andre mænd, at de skal passe sig selv.'

En anden Twitter-bruger skriver:

'Jeg synes, det faktum, at du er en rar og sød person, forsvinder i alt det her. Ligesom du også er en fantastisk golfspiller'.

Her er Paige i aktion som golfspiller. Foto: Ritzau Scanpix.
Her er Paige i aktion som golfspiller. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Den professionelle golfspiller Max Homa kommenterer også Paige Spiranacs opslag på Twitter og skriver:

'Jeg er så behåret, at jeg sagtens kan blive kaldt for et 'byg en bjørn-projekt', hvis det får dig til at føle dig en smule bedre tilpas'.

Hertil svarer Paige:

'Det er sørgelig, at folk gør grin med dig, fordi du er behåret. Mænd har det også hårdt.'

97 kommentarer
Vis kommentarer