Lokkede 14-årig til sex-billeder

Den britiske 'X Factor'-stjerne Danny Tetley er blevet dømt for seksuel udnyttelse af teenage-drenge

'Din kendis-status er væk og ødelagt', tordnede dommeren i retten.  Foto: Ritzau / Scanpix
'Din kendis-status er væk og ødelagt', tordnede dommeren i retten. Foto: Ritzau / Scanpix

Danny Tetley, der i 2018 nåede semifinalen af den britiske udgave af 'X Factor', er blevet idømt en fængselsstraf på ni år.

Det sker på baggrund af syv anklager om seksuel udnyttelse af drenge i alderen mellem 14 og 16 år.

Den 39-årige 'X Factor'-stjerne erklærede sig skyldig i alle syv tilfælde.

Det skriver BBC.

Ifølge dommeren, Jonathan Durham, udnyttede Tetley den status, som tv-programmet gav ham til at 'tilfredsstille sine perverse, seksuelle behov'.

Penge for billeder
I Bradford Crown Court lød det, at Tetley formentligt har brugt 'tusindvis af pund' på at overbevise de syv teenagedrenge om at sende ham eksplicitte billeder.

'Stol på mig, penge er ikke et problem, så længe de er gode', lød et af argumenterne.

Beskederne er blevet sendt via WhatsApp i en periode på 'flere måneder', indtil han blev anholdt i maj 2019.

Ifølge anklageren forklarede en af ofrene, at han blev tilbudt over 6000 kroner for at sende en nøgenvideo, mens en anden blev tilbudt godt 1000 kroner for et billede i gennemsigtige underbukser.

'Den første person, der kommer i bukserne på dig, er heldig', var beskeden til en tredje, en 14-årig dreng.

Danny Tetley blev afsløret, da et af ofrenes forældre tjekkede sønnens telefon.

Foto: Politifoto
Foto: Politifoto
 

122 kommentarer
Vis kommentarer