Målløs Kim Kardashian: Var inspiration for 'Bridgerton'

Kim Kardashian er meget begejstret over meldingen

Kim Kardashian er stor fan af 'Bridgerton'. Foto: Ritzau Scanpix
Kim Kardashian er stor fan af 'Bridgerton'. Foto: Ritzau Scanpix

Kim Kardashians tæt på 70 millioner følgere på Twitter har den seneste tid kunnet følge den verdenskendte reality-stjernes begejstring over Netflix-serien 'Bridgerton'.

Nu viser det sig dog, at Kim Kardashian ikke bare er fan - hun har også været inspiration til serien.

På Twitter har skuespilleren Nicola Coughlan, der spiller rollen som Penelope Featherington i 'Bridgerton', nemlig delt et opslag, hvor hun skriver, at Kardashian-familien har været en stor inspirationskilde under arbejdet med filmen.

Nicola Coughlan (til vesntre) med kollegaen Claudia Jessie i 'Bridgerton'. Foto: Netflix
Nicola Coughlan (til vesntre) med kollegaen Claudia Jessie i 'Bridgerton'. Foto: Netflix

'Som verdens største 'Bridgerton'-fan ved Kim Kardashian så, at Kardashian-familien var en stor inspiration for familien Featherington, og at vi talte meget om dem under vores kostumeprøver? For jeg føler, hun burde vide det', skriver hun i sit opslag, som Kim Kardashian har delt.

Og Kim Kardashian har tydeligvis ikke regnet den ud af sig selv.

'Hvad?!?! Jeg går amok!!!! Dette tweet blev sendt til mig i min 'Bridgerton'-gruppechat! Må jeg ikke nok komme med til en kostumeprøve?!?! Det ville redde hele mit liv!!! Jeg elsker dig Lady W!!!', skriver stjernen til opslaget.

Og det lader til, at Kim Kardashian kan regne med en invitation.

'Omg jo selvfølgelig, vi ville elske at få besøg af dig. Vidste du forresten også, at Mr. Pearl lavede dit korset til Met Gallaen, og det næste, han lavede, var mit til Bridgerton? Du har været en del af Bridgerton længere, end du ved', svarer Coughlan på tweetet.

Sexscenerne i kærlighedsdramaet 'Bridgerton' har taget verden med storm. Men alt er langtfra, som det ser ud til på skærmen. Bliv klogere på, hvordan sexscenerne virkelig blev til her.

Kardashian-familien har været stor inspiration for Featherington-familien i 'Bridgerton'. Foto: Jordan Strauss / Ritzau Scanpix
Kardashian-familien har været stor inspiration for Featherington-familien i 'Bridgerton'. Foto: Jordan Strauss / Ritzau Scanpix