Den britiske popsanger George Michael døde 'fredeligt' i sit hjem 25. december, formentlig af et hjertesvigt.
Det oplyser hans manager, Michael Lippman, til det engelske nyhedsbureau Press Association.
Til samme medie fortæller også det lokale politi, at dødsfaldet efterforskes som uforklarligt, men ikke mistænkeligt.
- En obduktion vil blive gennemført på et senere tidspunkt. Der bliver ingen yderligere opdateringer fra Thames Valley Police indtil efter obduktionen er fundet sted, fastslår de.
Sangeren skulle angiveligt være gået bort helt fredfyldt i sit eget hjem.
Dårligt helbred
Det er ikke første gang, George Michael er svævet mellem liv og død.
I 2011 måtte sangeren udskyde en række koncerter efter at være blevet behandlet på et hospital i den østrigske hovedstad, Wien, for en voldsom lungebetændelse, skriver BBC.
Efter behandlingen gav han en tårevædet hilsen til sine fans uden for sit hjem i London. Her beskrev han, hvordan at det havde været "enten eller", om han overlevede eller ej.
OVERBLIK: Sådan reagerer kendte på George Michaels død
Under behandlingen udførte lægerne en såkaldt trakeotomi for at holde hans luftveje åbne. Og i perioder af sin indlæggelse var sangeren angiveligt bevidstløs, skriver BBC.
Derudover kæmpede han i mange år med misbrugsproblemer. I 2006 blev han dømt for at have kørt rundt i bil under påvirkning af stoffer. Og i 2008 for besiddelse af blandt andet kokain. I september 2010 fik han en fængselsstraf for at have kørt galt med sin bil.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.