Manden bag Ronald McDonald er død

Willard Scott, der skabte og spillede McDonalds-maskotten Ronald McDonald, er gået bort

Tv-ikonen Willard Scott er død i en alder af 87 år. Foto: Richard Drew/Ritzau Scanpix
Tv-ikonen Willard Scott er død i en alder af 87 år. Foto: Richard Drew/Ritzau Scanpix

87-årige Willard Scott, der er vejrmand i NBC's 'Today'-show, er død fredeligt hjemme, omgivet af familien.

Det bekræfter hans medvært Al Roker i et opslag på Instagram, ifølge Deadline.

'Han var virkelig min anden far, og jeg er her, hvor jeg er i dag, på grund af hans generøse ånd. Willard var en mand i sin tid, den ultimative tv-mand. Der vil aldrig være nogen som ham.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Willard Scott var den første til at spille maskotten Ronald McDonalt i tv-reklamer. Foto: DIANE BONDAREFF/Ritzau Scanpix
Willard Scott var den første til at spille maskotten Ronald McDonalt i tv-reklamer. Foto: DIANE BONDAREFF/Ritzau Scanpix

Før han blev vejrmand, spillede den afdøde tv-vært en lang række karakterer, som for eksempel Ronald McDonald, maskotten i McDonald's burgerkæden.

Willard Scott spillede ikke kun karakteren som Ronald McDonald, men er også skaberen bag den verdenskendte maskot.

Ronald McDonald forsvandt pludselig fra markedsføringen af McDonalds. Har du også undret dig over det? Så læs mere her.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ronald McDonald var i mange år fast food-kædens ansigt udadtil. Foto: Tobias Hase/Ritzau Scanpix
Ronald McDonald var i mange år fast food-kædens ansigt udadtil. Foto: Tobias Hase/Ritzau Scanpix

Et tv-ikon
Scott arbejdede for NBC i 65 år, efter han blev tilknyttet tv-stationen i Washington DC i 1950. Han præsenterede vejret på 'Today'-showet i mere end tre årtier.

Som vejrmand blev han kendt og elsket for at klæde sig ud, mens han præsenterede vejret.

'Folk sagde, at jeg var en bøffel til at gøre det,' sagde han til Times og tilføjede: 'Jamen, hele mit liv har jeg været en bøffel. Det er, hvad jeg gør.'

Privat var tv-ikonen gift med Mary Dwyer Scott fra 1959, til hun døde i 2002. De fik to børn sammen. Han efterlader sig konen Paris Keena, som han giftede sig med i 2014.