Massakre i fødeby: Vi magter det ikke

Amerikanerne kan ikke håndtere de rettigheder, som deres frihed giver dem, skriver Matthew McConaughey efter massakre i hans fødeby

Verdensstjernen Matthew McConaughey er røget til tasterne efter skolemassakren i Uvalde. Foto: Ritzau Scanpix
Verdensstjernen Matthew McConaughey er røget til tasterne efter skolemassakren i Uvalde. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Et skoleskyderi kostede tirsdag 19 elever livet på Robb Elementary School i Uvalde 130 kilometer vest for San Antonio i den amerikanske delstat Texas.

Det er efterhånden 52 år siden, at skuespilleren Matthew McConaughey blev født i Uvalde, og verdensstjernen har onsdag morgen dansk tid adresseret massakren på sin twitterprofil.

'Endnu en gang har vi på tragisk vis bevist, at vi ikke magter at håndtere de rettigheder, vores friheder giver os'.

'Enhver amerikaner bør tage et langt og dybt kig i spejlet og spørge sig selv: 'Hvad er det, vi virkelig værdsætter? Hvordan løser vi problemet? Hvilke små ting kan vi individuelt ofre i dag for at bevare en sundere og sikrere nation, stat og kvarter i morgen?’ Vi kan ikke puste ud igen, komme med undskyldninger og acceptere disse tragiske realiteter som status quo', skriver Matthew McConaughey.

På et pressemøde blev det oplyst, at det var en 18-årig gymnasieelev fra Uvalde, som åbnede ild på Robb Elementary School, som er for de yngre elever.

- Han skød og dræbte. Det er forfærdeligt og ikke til at fatte, sagde den republikanske Texas-guvernør, Greg Abbott.

 

- En epidemi
Matthew McConaughey overvejede sidste år at stille op mod Greg Abbott, men skuespilleren droppede ideen i november og har aldrig oplyst, hvilket parti han tilhører.

Han har dog tidligere sagt, at han støtter amerikanernes ret til at bære våben, men at han også går ind for sund fornuft, hvad angår våbenkontrol.

'Dette er en epidemi, vi kan kontrollere, og uanset hvilken side af gangen vi står på, ved vi alle, at vi kan gøre det bedre. Vi skal gøre det bedre. Der skal handles, så ingen forældre skal opleve, hvad forældrene i Uvalde og de andre før dem, har oplevet', skriver Matthew McConaughey.

Massakren i Uvalde er den værste på en amerikansk skole for de yngste elever, siden 20 børn mistede livet på Sandy Hook Elementary School i 2012.

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind