Retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard, der sagsøger hinanden gensidigt for injurierende udtalelser, har nu kørt et par uger, og dramaet er endnu ikke stilnet af.
Således kan flere internationale medier mandag morgen berette, at Amber Heard efter de første ugers medieomtale af sagen nu har valgt at fyre hele sit kommunikations- og presseteam.
Det er blandt andre NBC News og The Independent, der bringer historien. New York Post var det første medie, der på baggrund af unavngivne kilder kunne oplyse, at Heard havde fyret hele holdet, fordi hun var utilfreds med, hvordan hendes side af sagen er blevet formidlet i verdens medier.
Amber Heard har da heller ikke endnu fået lov at forklare sig for retten, da man har valgt at gennemgå hendes eksmands vidneforklaring og alle dem, der vidner for ham, i første omgang.
Ifølge flere medier forventes det dog, at Amber Heard indtager vidneskranken onsdag i denne uge.
Amber Heard overfusede en 18-årig dreng, til han knækkede sammen i gråd og udvandrede. Det er den seneste anklage fra Johnny Depp i i mandagens etape af retssagen mod ekskonen Amber Heard. Parret var på ferie med Depps ven og skuespillerkollega Paul Bettany og hans familie, hvor Heard ifølge Depp nedgjorde Bettanys 18-årige søn
Sagsøger for millioner
58-årige Johnny Depp anlagde til at begynde med søgsmålet mod sin ekskone, fordi han mener, at hun har ødelagt hans karriere med et læserbrev fra 2018, hvori hun beskriver, at hun har været udsat for hustruvold - dog uden at nævne Depp ved navn. Han forlanger 100 millioner dollars.
36-årige Amber Heard forlanger samme beløb, fordi hun mener, at der er tale om en injurierende påstand, når han giver udtryk for, at hun skulle have ødelagt hans karriere.
Retssagen har nu været i gang i omtrent tre uger og forventes at stå på i seks uger i alt.
Tidligere har Johnny Depp i retten blandt andet beskyldt Amber Heard for at skide i parrets fælles seng og at have kastet en flaske efter ham, der skadede hans finger.
--------- SPLIT ELEMENT ---------