Megan Fox og hendes mand, skuespilleren Brian Austin Green var nær ved at komme galt afsted i går, da parret kom kørende i deres Range Rover på Mulholland Drive i Los Angeles.
Her kom en Mini Cooper kørende i den modsatte vejbane, men kørte uden varsel over i den bane, Megan og Brian kom kørende i. Herefter torpederede den deres Range Rover med alvorlige skader på bilen.
Til alt held kom parret dog ikke noget til, melder websitet tmz.com.
41-årige Brian og 28-årige Megan ringede med det samme til politiet, og den 35-årige mand i den anden bil blev anholdt på stedet, da en undersøgelse viste, at han havde mere end dobbelt så meget alkohol i blodet end tilladt.
Både Megan og Brian priste sig lykkeligt over, at de ikke havde deres to sønner, Noah og Bodhi med i bilen, da ulykken indtraf.
Sexet skuespillerinde afskyr Hollywood-livet
Tidligere havde parret nydt en romantisk morgenmad i Beverly Glenn Mall i Beverly Hills, inden de blev ramt af spritbilisten.
Megan har tidligere joket med, at de ikke længere har romantiske møder, fordi hun ikke ønsker at blive gravid igen.
- Så vi går kun ud, når vi er sikre på, jeg ikke bliver gravid, har hun tidligere sagt.