Meghan-tegning skaber vrede

Det franske satire-magasin Charlie Hebdo vækker opsigt igen. Denne gang beskyldes de for at gøre grin med Black Lives Matter-bevægelsen

En tegning af Meghan Markle og dronning Elizabeth skaber vrede op sociale medier. Foto: Jim Clarke/Ritzau Scanpix
En tegning af Meghan Markle og dronning Elizabeth skaber vrede op sociale medier. Foto: Jim Clarke/Ritzau Scanpix
Følg Internationale kendte

En tegning på forsiden af Charlie Hebdo skaber vrede.

Magasinet er kendt for at gå til grænsen med deres satire, men denne gang beskyldes de for at være gået for langt.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Mirror, Daily Mail og Insider.

På forsiden af magasinet ses den britiske dronning, der knæler på Meghan Markles hals. Ved siden af står der, 'hvorfor Meghan forlod Buckingham', hvortil Meghan Markle på tegningen svarer, 'fordi jeg ikke længere kunne trække vejret'.

Tegningen vækker opsigt, fordi den er en henvisning til drabet på afroamerikanske George Floyd i USA, som afgik ved døden, mens en politibetjent knælede på hans hals.

George Floyds død ledte til protester verden over i 'Black Lives Matter'-bevægelsen, og den bevægelse beskyldes Charlie Hebdo nu for at nedgøre.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

'Forkert på alle niveauer'
Forsiden på magasinet vækker nu opsigt på sociale medier, hvor flere tilkendegiver, at de ikke finder budskabet i orden.

En af dem er Dr. Halima Begum, som er administrerende direktør hos tænketanken Runnymede, der arbejder for racelighed i Storbritannien.

'Charlie Hebdo, det her er forkert på alle niveauer. Dronningen som George Floyds morder, der knuser Meghans hals? Meghan der siger, at hun ikke kan trække vejret? Det her skubber ikke grænser, får nogen til at grine eller udfordrer racisme. Det nedgør sagen og skaber splid over hele linjen,' skriver Halima Begum i et opslag på Twitter.

Hun er bestemt ikke alene om den opfattelse, som har fået mange brugere på særligt Twitter til tasterne.

Bekymrede for hudfarve
Forsiden kommer, efter Harry og Meghan i et interview med tv-værten Oprah Winfrey valgte at tale ud om deres forhold til det britiske kongehus.

Interviewet vakte i den grad opsigt, og her fortalte de blandt andet, at man i det britiske kongehus havde været bekymrede for, hvor mørk parrets søns hudfarve ville være, når han blev født.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Harry og Meghan fortalte i det opsigtsvækkende interview, at de var bekymret for, at deres søns hudfarve ville blive et problem.

Meghan: Det britiske kongehus var bekymret for søns hudfarve

Det har ledt til beskyldninger om racisme i kongehuset, som Harrys bror, prins William, dog var hurtigt til at skyde ned.

- Vi er absolut ikke en racistisk familie, lød det fra prinsen.

- Vi er absolut ikke racister

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time