Meldt død: - Jeg lever i bedste velgående

En TikTok-video beretter, at den norske skuespiller og julekalender-stjerne Anders Mordal skulle være død. Hovedpersonen selv blev overrasket, da hans telefon begyndte at ringe

Anders Mordal spillede den barnlige far Marvin i NRK-julekalenderen 'Jul i Svinget'. Her ses han med medskuespilleren Benedikte Lindbeck. Foto: Ole Kaland, NRK
Anders Mordal spillede den barnlige far Marvin i NRK-julekalenderen 'Jul i Svinget'. Her ses han med medskuespilleren Benedikte Lindbeck. Foto: Ole Kaland, NRK
Følg Internationale kendte

Du husker måske, da 'Jul i Svinget' blev sendt på DR1 tilbage i 2007.

Julekalenderen var meget populær i Norge, og derfor blev en video også flittigt delt på TikTok, da en af filmens skuespillere angiveligt skulle være død.

Knap 200.000 har set videoen, hvori den triste nyhed blev delt. Der er bare ikke meget sandhed i det, bekræfter Anders Mordal selv.

Det skriver VG.

- En kollega ringede til mig, fordi hans søn havde set på TikTok, at jeg skulle være død. Han blev lettet, da jeg tog telefonen, siger Anders Mordal.

Skuespilleren har, ifølge mediet, fået et hav af opkald og beskeder lørdag aften, da nyheden bredte sig på internettet.

- Jeg lever i bedste velgående. Det er dejligt, at der er så mange, der er glade for, at jeg er i live.

Rart med opmærksomheden
Skuespilleren har ikke selv set klippet, da han var travlt optaget af at sætte paneler op i sin hytte lørdag aften.

Han vender dog oplevelsen til noget positivt.

- Jeg får brugt lejligheden til at ønske folk en glædelig jul. Det er rart med så megen opmærksomhed - også før min død, siger Anders Mordal.

Han vurderer selv, at klippet fik så mange visninger, fordi julekalenderen stadig er populær hos mange af de unge brugere på TikTok.

Videoen har dog en mere alvorlig tone i forhold til den reaktion, skuespilleren har på hele postyret.

Det skriver NRK.

TikTok-brugeren hævder i videoen, at Anders Mordal skulle være død af kræft, og at brugeren kender familien til skuespilleren.

NRK har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra brugeren, der lavede og spredte den falske video.

Dog uden held.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.