Melinda Dillon er død.
Det bekræfter hendes familie ifølge flere medier - heriblandt Page Six og CNN.
Det fremgår ikke, hvad årsagen til den 83-årige skuespillers død er, men hun gik bort allerede 9. januar, men først nu er hendes død blevet offentligt kendt.
Melinda Dillon er på filmlærredet bedst kendt fra 'A Christmas Story', 'Close Encounters of the Third Kind' og 'Absence of Malice' - de to sidste roller fik hende nomineret til en Oscar for bedste birolle, uden hun dog vandt.
Også på teaterscenen havde hun stor succes. I 1993 debuterede hun på Broadway i stykket 'Who's Afraid of Virginia Woolf?', som hun vandt en Tony for.
I løbet af karrieren havde Melinda Dillon også roller i film og serier som 'Law & Order: Special Victims Unit', 'Amys ret', 'Magnolia' og 'The Jeffersons'. Ifølge filmdatabasen IMDB var hendes sidste rolle i 2007, hvor hun i tre afsnit af 'Heartland' indtog rollen som Janet Jacobs.
Hun var fra 1963 til 1978 gift med Richard Libertini. Parret fik sammen en søn.