Søndag delte realitystjernen Lauren Goodger, der er kendt fra realityserien 'The Only Way Is Essex, den tragiske nyhed om, at hun havde mistet sin nyfødte datter, Lorena.
Det gjorde den 35-årige tv-personlighed i et opslag på Instagram, hvor hun delte et sort-hvidt billede med en babyhånd og en voksenhånd.
Siden hun afslørede den store sorg, har man ikke hørt fra Lauren Goodger, men nu bryder den britiske realitystjerne tavsheden.
I en story på Instagram har 'The Only Way Is Essex'-stjernen nemlig delt et knust rødt hjerte. Derudover kan den følelsesladede sang 'A Mother's Prayer' af Celine Dion høres i baggrunden.
'Hun var den smukkeste'
Det er nu tre dage siden, at Lauren Goodger oplyste offentligheden om sin store tragedie.
'Hun var den mest smukkeste sunde baby, jeg nogensinde har set, ligesom hendes søster', skrev den britiske tv-personlighed på Instagram.
'Jeg vil aldrig nogensinde komme mig over dette, men jeg vil lære at leve med det. Lorena vil altid være i mit hjerte'.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I skrivende stund er der over 200.000, der har kommenteret opslaget og sendt varme tanker til Lauren Goodger.
'Åh, skat, hjerteskærende. Sender dig styrke og kærlighed og håber, du får respekten og privatliv til at sørge', lød ordene fra tv-personligheden Danielle Armstrong.
'Awww, Lauren. Jeg er ærlig talt så sønderknust på dine vegne. Sender jer alle så meget kærlighed', skrev realitystjernen Vicky Pattion.
Lauren Goodger har i forvejen datteren Larose, der er 11 måneder gammel.