Med en drink i hånden og veninden stylist Lindsay Flores ved sin side fortæller den Oscar-vindende skuespillerinde Halle Berry om sit første kys i en Instagram-video.
Her fortæller stjernen, at det første kys var med en af sine veninder.
- Mit første kys var en pige. Jeg havde en kæreste, som jeg ville snave med, men jeg vidste ikke hvordan. Så jeg fik min bedste veninde til at vise mig det, forklarer Halle Berry i videoen.
- Hun kom hjem til mig og kyssede mig i 30 minutter, fortsætter skuespillerinden.
Usædvanlig præsentation af ny kæreste
Og at øve sig lidt med veninden hjalp da også for 'X-Men'-skuespillerinden, der dagen efter kunne vise kæresten, LaShawn, hvad hun havde lært.
Da hun blev spurgt af veninden Lindsay Flores, hvilket kys der var bedst, er Halle Berry ikke i tvivl.
- LaShawn, indrømmer hun med et grin
Halle Berry har siden holdt fast i en præference for mænd. Hun har været gift tre gange og har to børn fra tidligere forhold.
Verden stiftede især bekendtskab med skuespillerinden, da hun i 2001 blev den første sorte kvinde til at vinde en Oscar i kategorien bedste skuespillerinde for sin rolle i filmen 'Monster's Ball'.