Mobbes på nettet

Kylie Jenner får lige nu en del kommentarer for sit utroligt lave vandtryk

Det er jo ikke fordi, hun ikke har råd til at ændre det. Foto: Ritzau/Scanpix
Det er jo ikke fordi, hun ikke har råd til at ændre det. Foto: Ritzau/Scanpix

For 36 millioner dollars må man gå ud fra, at der er råd til et badeværelse, hvor vandtrykket er i orden.

Det er i hvert fald logikken hos flere fans af makeup-mogulen Kylie Jenner.

På de sociale medier får den unge milliardær noget af en tur, fordi det seneste billede fra hendes dyre hus, viser et bad, hvor der slet ikke er gang i trykket.

Der var derfor godt gang i drillerierne, fordi flere mente, at der da nok burde være råd til en blikkenslager, når man er over 700 millioner dollars værd.

'Hvorfor taler ingen om, hvor dårligt Kylie Jenners bad er? Trykket og størrelse på hovedet. Nogen skal da ringe efter en blikkenslager til hende', skriver en.

'Der er noget ved at have et bedre vandtryk end Kylie Jenner, der giver mig lidt håb', lød det fra en anden.

'Tænk, at jeg har samme vandtryk som Kylie Jenner', lyder det fra en tredje.

Med alle de mange millioner dollars, som den unge kvinde er i besiddelse af, kan det dog godt være, at hun har valgt det lave vandtryk.

Hun har i hvert fald flere end nok midler til at få det fikset.

49 kommentarer
Vis kommentarer