Mobbet efter ikonisk rolle: - Det var forfærdeligt

Kate Winslet oplevede at være genstand for massiv kritik efter sin medvirken i 'Titanic', fortæller hun

Kate Winslet havde det ikke nemt med presseomtalen efter 'Titanic'. Foto: Evan Agostini / Ritzau Scanpix
Kate Winslet havde det ikke nemt med presseomtalen efter 'Titanic'. Foto: Evan Agostini / Ritzau Scanpix

Selvom 'Titanic' har skrevet sig ind i filmhistorien som en af de største succeser nogensinde, var tiden, der fulgte premieren, ikke nem for den britiske skuespiller Kate Winslet.

Det fortæller hun i podcasten 'WTF with Marc Maron'.

Den nu 45-årige skuespiller, som spillede side om side med Leonardo DiCaprio i filmen fra 1997, husker tiden som hård.

- Det var som nat og dag fra den ene dag til den anden. Og jeg var genstand for en del opmærksomhed på min fysik og blev kritiseret en hel del. Den britiske presse var faktisk meget uvenlige over for mig, fortæller hun i podcasten.

Kate Winslet og Leonardo DiCaprio i 'Titanic'. Foto: AP
Kate Winslet og Leonardo DiCaprio i 'Titanic'. Foto: AP

Al opmærksomheden fra pressen føltes ifølge Winslet som mobning, fortæller hun og tilføjer:

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: 'Okay, det her er forfærdeligt, og jeg håber, det går over'. Og det gjorde det jo heldigvis, men det gik også op for mig, at hvis det var, hvad det ville sige at være berømt, så var jeg ikke klar til at være berømt.

Her ses et billede fra storfilmen Avatar fra 2009. Se friske billeder fra den kommende Avatar 2 nede i artiklen. Foto: AP. Intl. kendte Vilde billeder fra 'Avatar 2'

Gik over
For at forsøge at undgå den negative opmærksomhed valgte Kate Winslet i en periode at tage mindre jobs.

Først da hun fik sin datter i år 2000, lærte hun ikke at lade sig påvirke.

- Da var mit fokus på mit barn, og det var alt, der betød noget, siger hun.

Kate Winslet blev nomineret til en Oscar for sin præstation i 'Titanic' og har siden haft stort succes med roller i blandt andet 'Eternal Sunshine of the Spotless Mind' og 'The Reader'.

Kate Winslet spillede sammen med Leonardo DiCaprio i 'Titanic'. Her ankommer de sammen på den røde løber.

Den britiske skuespiller Kate Winslet giver den gas i en lesbisk sexscene i den nye film 'Ammonite', der er instrueret af Francis Lee. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte Gav lesbisk sexscene i fødselsdagsgave

54 kommentarer
Vis kommentarer