Dimitri Diatchenko - den amerikanske skuespiller, der blandt andet er kendt fra tv-serien om rockere, 'Sons of Anarchy', er blevet sigtet for dyrplageri og trusler mod ekskæresten, skriver Huffington Post ifølge Dagbladet.
Den 46-årige sigtes for at have dræbt ekskærestens kanin, hvorefter han kogte den og spiste halvdelen. Undervejs skal han ifølge sigtelsen have sendt fotos af processen og truet med at gøre det samme ved hende som ved kæledyret.
Gotham i de unge år: Ny serie følger Batmans 'fødsel'
Alt dette kan i værste fald koste ham mere end fire års fængsel.
Det forlyder, at manden blev boende en tid sammen med ekskæresten efter, at deres forhold var ophørt. Men en dag fortalte hun ham, at hun ville flytte, og det var han sådan nærmest imod.
Glee-stjerne med i hårdtslående rocker-serie
Diatchenko er på fri fod som følge af kaution, men risikoen for at få hele fire år og otte måneder bag tremmer er klart tilstede, melder CBS News.
Diatchenko er født i San Francisco, men har stort set kun spillet russere og øst-europæere på skærmen og lærredet. I 'Sons of Anarchy' havde han atter en russisk gangster-rolle.