I 2013 købte den norske milliardær Petter Stordalen hotel Skt. Petri i hjertet af København.
Nu er luksushotellet med 288 værelser solgt til amerikanske Starwood Capital.
Det skriver det norske medie E24.
Hotelkonge scorer 27 år yngre toprytter
Milliardsalg
Ifølge det norske dagblad Dagens Næringsliv har Petter Stordalen og hans selskab Strawberry Forever solgt hotellet til Starwood Capital for 1,5 milliarder norske kroner. Det svarer til knap 1,1 milliarder danske kroner.
Ifølge det norske medie skal Petter Stordalen fortsat stå for at drive hotellet.
- Det bliver deres (Starwood Capital, red.) første hotel i Norden. De var interesseret i København, og så blev vi enige om Skt. Petri som starten på et samarbejde, siger Petter Stordalen til Dagens Næringsliv.
Salget sker efter et år, hvor hotelbranchen har været hårdt ramt af coronarestriktioner. Det har blandt andet også betydet, at den norske millardær ifølge E24 for første gang nogensinde har måtte erklære et af sine hoteller konkurs. Det skete da han lige efter nytår lukkede Comfort Hotel i Stavanger.
Hotelrigmand øjner redning: Tegnede pandemiforsikring
Luksushotel i København får Danmarks dyreste suite