Nu er dødsårsagen offentliggjort. Den 43-årige pornoskuespillerinde Jessica Jaymes, der blev fundet død i sit eget hjem i september måned, døde officielt af et massivt anfald. Medvirkende faktorer til dødsfaldet kan ifølge retsmedicineren være længerevarende alkohol-misbrug eller misbrug af ethanol.
Det skriver flere medier heriblandt Metro og The Blast, der har fået adgang til retsmedicinerens rapport i Los Angleles County.
Ifølge retsmedicineren blev dødsfaldet beskrevet som naturligt, selv om det var delvist selvforskyldt.
Artiklen fortsætter under billedet
Medvirket i 200 pornofilm
Porno-skuespilleren har tidligere haft flere hjerteanfald ifølge TMZ, der også oplyser, at der i forbindelse med hendes død blev fundet adskillige former for receptpligtig medicin i hendes hjem.
Jaymes virkelige navn er Jessica Redding. Hun arbejdede som folkeskolelærer for de yngre klasser, før hun kom ind i pornobranchen.
Hun begyndte sin karriere i pornobranchen i 2002. To år efter kom hun i det berømte magasin 'Hustler', hvor hun i 2005 blev udråbt som 'Honey of the Year'.
Jessica Jaymes har sammenlagt medvirket i 200 pornofilm. Senere medvirkede hun også i adskillige afsnit af Showtimes populære tv-serie 'Weeds'.
Det sidste opslag Jessica Jaymes lagde ud på sin Instagram var den 12. september. Her skrev Jessica blandt andet følgende:
'Hej med jer. Jeg har lige holdt ferie i et par dage. Jeg elsker jeg allesammen.'