Nu er hun milliardær - i dollars

Ifølge Forbes er Rihanna nu officielt dollar-milliardær og den rigeste sangerinde i verden

Rihanna kan for første gang kalde sig dollar-milliardær. Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix
Rihanna kan for første gang kalde sig dollar-milliardær. Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix

Rihanna kan for første gang kalde sig for dollar-milliardær.

Det skriver Forbes, der opgør den 33-årige sangerindes samlede formue til 1,7 milliarder dollars - svarende til godt 10,6 milliarder kroner.

Det er dog ikke de musikalske evner, der har fået hendes bankbog til at bugne som aldrig før.

Derimod er det primært værdien af kosmetikfirmaet Fenty Beauty lanceret i 2017, der sender den Barbados-fødte forretningskvinde mod stjernerne.

Ifølge Forbes ejer Rihanna 50 procent af virksomheden, hvilket svarer til 1,4 milliarder dollars. Dertil kommer der 270 millioner dollars fra undertøjsproducenten Savage x Fenty, mens de resterende dollars kommer fra sangkarrieren.

Samlet betyder det dog, at Rihanna nu kan kalde sig den rigeste sangerinde i verden, og blandt kvinder i underholdningsindustrien er hun nu kun overgået af Oprah Winfrey.

Så blev du lidt klogere på Rihannas samlede formue. Vil du også vide mere om, hvad hun tænder på i soveværelset, så er det her, det sker (+).