Nu sælger de Madonnas hår, kærestebrev og undertøj

Madonna har tabt et slag i retten, så nu kan popstjernens fans købe 22 af hendes dybt personlige ejendele på auktion

Smilet på Madonnas ansigt er nok knapt så stort nu, hvor hendes undertøj bliver sat til salg mod hendes vilje. Foto: AP
Smilet på Madonnas ansigt er nok knapt så stort nu, hvor hendes undertøj bliver sat til salg mod hendes vilje. Foto: AP
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Auktionshuset Gotta Have Rock and Roll gør sig i at sælge kendiseffekter, og nu har de gjort et scoop af den helt store slags.

Popstjernen Madonna har nemlig tabt en retssag, der giver auktionshuset ret til at sælge 22 af hendes private ejendele.

Det skriver The Guardian.

Overentusiastiske fans og samlere har blandt andet mulighed for at få fingre i en lok af popstjernens hår, hendes undertøj og et berømt brev fra hendes afdøde ekskæreste, rapperen Tupac Shakur.

I brevet ender Tupac forholdet mellem de to. En af grundene, til at de ikke kunne blive sammen, var ifølge rapperen, at hun var hvid.

- For dig vil det ikke skade din karriere at blive set med en sort mand. Det vil måske blot få dig til at virke mere rummelig og spændende. Men jeg vil skuffe halvdelen af dem, som gjorde mig til det, jeg troede, jeg var, hvis jeg er sammen med en hvid kvinde, skrev Tupac dengang til Madonna.

I 1996, året efter Madonna og den legendariske rapper var kærester, blev han skudt.

Rap-legende skudt i denne bil: Nu kan den blive din

Tupac og Madonna var kærester fra 1994-1995. Foto: AP
Tupac og Madonna var kærester fra 1994-1995. Foto: AP

Svigtet af veninde
Auktionshuset sælger genstandene for Madonnas eksveninde Darlene Lutz. Det skulle angiveligt være to af popstjernens tidligere assistenter, der har stjålet dem og givet dem til Darlene Lutz.

Dog mente retten ikke, at Lutz gjorde sig skyldig i hæleri ved at sælge effekterne videre, og de gav hende medhold i, at hun var i sin gode ret til at sælge genstandene.

Frække Madonna: Frister i sort lingeri

Madonnas advokater argumenterede ellers for, at Darlene Lutz skulle have svigtet Madonna groft for at få fingrene i hendes ejendele uden samtykke. Dommeren vurderede dog, at Madonna i stedet burde rette sin anklage mod de tidligere assistenter, der menes at have stjålet genstandene. Så nu kan Darlene Lutz se frem til at sætte et - formentligt - ganske anseeligt beløb ind på sin konto, når hårtotten, undertøjet og kærestebrevet bliver solgt.

- Darlene Lutz kan nu gøre, hvad end hun vil med de effekter uden nogen indblanding fra Madonnas side, siger Lutz' advokat til The Guardian efter dommen faldt.

Ifølge planen skulle Madonnas tidligere ejendele have været solgt allerede i 2016, men gennem en domstol lykkedes det hende at få auktionen udsat.

Trist Madonna viser bizart brystbillede

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU