Vi kender ham blandt andet fra 'Pirates Of The Caribbean' og den noget betændte retssag mod ekskonen Amber Heard.
Om vi også kommer til at kende ham som billedkunstner vil tiden vise, men ikke desto mindre så er det det, som Depp for nyligt er sprunget ud som og tjener millioner på.
Faktisk mere end 3,6 millioner dollar – svarende til omtrent 26,2 millioner danske kroner er, hvad Depp har scoret på sin første kollektion, der bestod af 780 portrætter af Bob Dylan, Elizabeth Taylor, Al Pacino og Keith Richard.
Værkerne skildrer mennesker, der har inspireret Depp og kollektionen har fået titlen 'Friends & Heroes'' og er ifølge The Sunday Times blevet revet væk.
'Jeg har altid brugt kunst til at udtrykke mine følelser og reflektere over dem, der betyder mest for mig, som min familie, venner og mennesker, jeg beundrer' udtaler Depp blandt andet i en pressemeddelelse, som galleriet har sendt ud, skriver mirror.
Skulle du have haft fingrene i et enkelt billede, så skulle du have fundet omtrent 30.000 danske kroner frem, eller lige under 110.000 danske kroner for de fire portrætter.
Johnny Depp gør den ikke kun som billedkunstner for tiden. For nyligt var han at finde i Danmark. Det kan du læse mere om i de her to artikler: Kæmpe kaos: Depp hyldet efter dansk koncert og Se billederne: Johnny Depp på restaurantbesøg i Randers.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Johnny Depp er uden tvivl en af Hollywoods vildeste stjerner, og alle hans besøg i Danmark har trukket store overskrifter - bliv klogere på hans vilde livsstil, der viste sig at være så luksuriøs, at filmstjernen tilsyneladende ikke havde råd til den lige her.