Nu taler Britneys søster: - Jeg er ligeglad

Jamie Lynn Spears fortæller, at hun kun er interesseret i søsterens lykke

Nu taler Britneys søster: - Jeg er ligeglad

Få et overblik over sagen her.

Skandalen omkring Britney Spears værgemål fortsætter.

Efter popsangeren endelig selv fik forklaret med egne ord, hvad hun mener om at blive styret af sin far i et værgemål, er flere i Britneys inderkreds også kommet på banen for at fortælle, hvad deres forhold til sagen og Britney er.

Britney Spears trygler dommer om at få sit liv tilbage

Senest er det hendes lillesøster, Jamie Lynn Spears, der på Instagram fortæller, hvad hun mener om hele situationen.

- Jeg vil gerne lige tale om et par ting. Den eneste grund til at jeg ikke har talt før, er, at jeg ikke følte, det var min plads at sige noget, før min søster havde talt. Men nu har hun fortalt sin historie, og derfor kan jeg også fortælle, hvad jeg mener, der skal siges, indleder hun sin tale på det sociale medie.

- Siden den dag jeg blev født, har jeg kun elsket og støttet min søster. Hun er mine storesøster, og jeg er ligeglad, om hun tager til regnskoven og får en million babyer, eller om hun kommer tilbage og dominerer verden, som hun har gjort mange gange før. Jeg har intet at tabe eller vinde. Denne her situation påvirker mig ikke, fordi jeg kun hendes søster, og jeg kun bekymret for hendes glæde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Britneys søster fortæller, at hun kun er støttende over for sangeren. Foto: Getty Images
Britneys søster fortæller, at hun kun er støttende over for sangeren. Foto: Getty Images

Skylder intet
Jamie Lynn Spears fortæller i videoen, at hun har taget et valg om kun at være Britneys søster, og at hun altid har passet sin egen butik fra hun var ni år gammel.

- Jeg skylder ikke offentligheden noget, fordi min søster ved, at jeg elsker og støtter hende. Jeg er ikke min familie. Jeg er min egen person, og jeg taler for mig selv, lyder det.

Ifølge 30-årige Jamie Lynn Spears er hun stolt af sin søster for at tale.

- Måske har jeg ikke støttet hende på den måde offentligheden ville have mig selv, men jeg kan forsikre om, at jeg støtter hende, og det gjorde jeg før, der var et hashtag, og det gør jeg efterfølgende.

Så rig er Britney

Vil ud af værgemål
Britney talte i sidste ud om værgemålet og fortalte, hvor svært det havde været for hende.

Under retsmødet tryglede den 39-årige popstjerne om at få sit liv tilbage, efter hun siden 2008 har været underlagt et værgemål af sin far, James Spears.

- Dette værgemål har gjort mere skade på mig, end det har gavnet, sagde Spears på en videoforbindelse i en 20 minutter lang og følelsesladet udtalelse.

- Jeg fortjener at få et liv, sagde hun og fortalte videre, at værgemålet blandt andet har betydet, at hun har været tvunget til at tage medicin, ikke at gifte sig eller få flere børn, selvom hun inderligt ønsker det.

Vælter internettet