Nye plastikbeskyldninger: - Bare stå ved det!

Endnu en gang er Khloé Kardashian havnet i plastikmøllen efter en video, der ifølge hendes fans afslører balleimplantater, som kendissen benægter at have

Khloe Kardashians krop og udseende har længe været genstand for sladder og spekulationer. Foto: Ritzau Scanpix
Khloe Kardashians krop og udseende har længe været genstand for sladder og spekulationer. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Nu stormer det igen på de sociale medier med spottende fans, der beskylder stjernekendissen Khloe Kardashian for at have fået plastikoperationer, hvilket skønheden selv blankt benægter.

Mere konkret handler det denne gang om en video, Kardashian-søsteren selv har lagt ud på sin instagramkonto, hvor hun laver strækøvelser i stramme træningstights, der i følge hendes fans tydeligt afslører omridset af balleimplantater.

Videoen er siden blevet delt på en fankonto, hvor følgerne har slået sig løs i kommentarsporet.

'Denne her kvinde er god til at tage sig af sig selv, men hvis I ikke kan se de balleimplantater, er I blinde', har en følger kommenteret, mens en anden skriver:

'OMG, du kan se hendes implantater, når hun strækker sig. Et andet lag oven på hendes numse'.

Til den sidstnævnte kommentar har Khloé Kardashian selv grebet til tasterne for at afvise anklagerne med en vis kækhed.

'LOL, din fjollede gås. Det er sømmen på mine leggings. Det er så sjovt, ha! I vil bare inderlig gerne tro på alt, hvad der er skidt', lyder hendes respons.

Et forbillede: - Bare stå ved det!
Khloe Kardashian er nok ved at være godt træt af, at hendes fans går så meget til biddet, hvad angår hendes krop og formodede plastikoperationer.

Men de voldsomme reaktioner kommer, fordi Khloe Kardashian i kraft af sin medvirken i programmet 'Keeping up With The Kardashians' er blevet et forbillede for mange mennesker.

Ifølge flere af hendes fans virker træningsvideoen derfor absurd, fordi hun i deres øjne advokerer for en veltrænet krop - som hun altså måske har betalt sig til. I så fald føler de, at hun i hvert fald bør være mere transparent om det.

'Det kan godt være, at det ikke er implantater, men vær ærlig om balleforstørrende indsprøjtninger, hvis du skal poste og advokere for træning. Det er ikke cool at lade piger, der ser op til dig og vil se ud som dig, tro, at det er naturligt. Bare stå ved det!', har en følger kommenteret.

Ikke til at kende
Det er bestemt ikke første gang, Khloe Kardashian bliver fanget i plastikmøllen. Hvad Khloe har fået lavet at plastikoperationer, har længe været det helt store samtaleemne, siden fans første gang undrede sig over hendes mystiske transformation.

Ekstra Bladet har også tidligere beskrevet, hvordan fans ikke længere føler, at den 37-årige skønhed er til at kende.

Dengang var Khloe Kardashian ikke bleg for at indrømme, at hun både redigerer og bruger filter på sine billeder. Men kendissen har endnu ikke villet løfte sløret for, præcis hvad hun egentlig har fået fysisk korrigeret ved sin krop.

- Min krop, mit image, og hvordan jeg ser ud, og hvad jeg vælger at dele, er mit valg, har hun tidligere fortalt i en video på Instagram.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind