Forleden blev den tidligere præsidentfrue Michelle Obama 57 år, og det fejrede hun med at dele et noget anderledes selfie på sin Instagram-profil.
På billedet ses hun i sin sofa med udslået hår og ingen makeup - et væsentligt andet look, end man er vant til at se, når hun optræder i offentligheden.
'Tak for alle jeres dejlige fødselsdagshilsner. Jeg ved, at det sidste år har været svært for os alle på så mange måder, så jeg håber, at I alle passer godt på jer selv og finder glæde i de små ting. Elsker jer alle,' skriver hun til billedet.
Billedet er da heller ikke gået ubemærket hen hos hendes millioner af følgere.
Under billedet vælter det nemlig ind med kommentarer fra glade følgere, der hylder hende for at vise sit naturlige look uden makeup og andet lir.
'Tak fordi du viser, at også du er menneskelig,' lyder en af kommentarerne.
'Tak for at være modig og vise dit naturlige jeg,' lyder det fra en anden.
'Det er simpelthen et fantastisk naturligt billede. Omfavn din oprindelse, og ær dine forfædre,' skriver en tredje.
Billedet har i skrivende stund fået over 3,7 millioner likes, mens det har fået tusindvis af kommentarer.
Hendes mand, den tidligere præsident Barack Obama, kommer også med en fødselsdagshilsen i anledning af Michelle Obamas fødselsdag.
'Hvert øjeblik med dig er en velsignelse. Elsker dig, Miche,' lyder det fra Obama i opslaget, hvor han har delt et billede af en noget yngre Michelle Obama.
De to har været gift siden 1992, og sammen har de to døtre.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.