Overlader intet til fantasien: Poserer i bar røv og havehandsker

Der skal ikke meget til for at få de kvindelige beundrere rundt om i verden til at hvine. Det fik den 24-årige britiske danser og realitystjerne at mærke, da han lagde et billede ud, hvor han ikke skjulte meget

Kender du til den internationale nøgen-havearbejde-dag? Foto: Privat
Kender du til den internationale nøgen-havearbejde-dag? Foto: Privat

Efter flere uger i isolation og samfund rundt om i verden, der lukker ned, så har man kun det sjov, man selv laver. Det har den 24-årige Love Island-stjerne Curtis Pritchard taget til sig.

På Instagram lagde den unge stjerne et billede ud, som delte vandene. Nogle blev chokerede, og andre ville have mere.

Og ligesom så mange andre, hjælper realitystjernen til med de huslige pligter. Lørdag lagde han et billede ud, hvor han er i fuld krig med havearbejdet og chokerer sine fans ved at poserer kun iført havehandsker og bar røv.

Det fik hans fans til at rase, fordi de vil have mere. Selv fortæller den 24-årige britiske danser, at han fejrer den meget lidt kendte begivenhed: International nøgen-havearbejde-dag.

Det er i hvert fald også sådan, han skriver på sit opslag til billedet:

'GLÆDELIG INTERNATIONAL NØGEN-HAVEARBEJDE-DAG'

Med bar bagdel og kun iført sko og et par havehandsker står han triumferende med en havegaffel i højre hånd over hovedet.

På trods af, at der ikke er meget, som bliver overladt til fantasien, er fansene langt fra tilfredse. Nogle fans raser over, at de ikke får lov til at se 'haveslangen, som gemmer sig foran'.

Almindeligvis er den 24-årige danser og realitystjerne en velklædt herre. Foto: Shutterstock
Almindeligvis er den 24-årige danser og realitystjerne en velklædt herre. Foto: Shutterstock

En fan skriver: 'Curtis udfordring tæller kun, hvis du også deler billeder fra fronten'.

En anden udfordrer den unge kendis: 'Jeg udfordrer dig til at vende dig om'.

En tredje er helt oppe at køre over det afklædte billede: 'Hallelujah! Jeg er lykkelig over de skærmbilleder, jeg har taget! Det er min nye baggrund til min telefon!'

Da Curtis Pritchard deltog i den britiske version af realityprogrammet Love Island i 2018, fandt han kærligheden med Maura Higgins. De gik fra hinanden kort før coronavirussen brød ud. Derfor er han i isolation sammen med sin familie.