Annonce:
Annonce:

Overlevede eksplosion: Nu deler han voldsomt billede

Designeren Olivier Rousteing har i et år holdt skjult, at han blev brændt fra top til tå i en eksplosion i sit hjem

Olivier Rousteing vil nu være ærlig om, hvad der skete med ham for et år siden. Foto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix
Olivier Rousteing vil nu være ærlig om, hvad der skete med ham for et år siden. Foto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Franske Olivier Rousteing, der er designer og kreativ direktør for brandet Balmain, kunne meget vel være omkommet i en eksplosion for et år siden.

I et opslag på Instagram fortæller han, at han i et helt år har holdt det skjult for offentligheden. Her viser han også et billede af sig selv, stærkt forbrændt og med hele overkroppen i gips.

'Jeg føler mig endelig klar til at dele dette. Jeg har skjult det alt for længe, og nu er det tid til, at I får det at vide. For præcis et år siden eksploderede kaminen i mit hus. Næste morgen vågnede jeg på Hôpital Saint Louis i Paris', skriver han i opslaget.

Han fortæller videre, at personalet på hospitalet reddede hans liv og gjorde et fantastisk stykke arbejde med at få ham på ret køl igen.

Annonce:

Skammede sig
36-årige Rousteing forklarer, at han ikke ved, hvorfor han ikke før har fortalt om hændelsen.

'Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at skjule det for så mange mennesker som muligt og forsøge at holde det hemmeligt for mine ansatte og mine venner i alt for lang tid. For at være ærlig ved jeg ikke rigtig, hvorfor jeg skammede mig så meget, måske er det den der besættelse af perfektion, som mode er kendt for, og min egen usikkerhed', skriver han i opslaget.

Olvier Rousteing til modeshow i Paris i slutningen af september. Der er ikke mange spor at ane efter eksplosionen. Foto: Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix
Olvier Rousteing til modeshow i Paris i slutningen af september. Der er ikke mange spor at ane efter eksplosionen. Foto: Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix

Olivier Rousteing fortæller, at han det sidste år har taget remedier som rullekraver, mundbind og adskillige fingerringe i brug for at skjule sine ar på billeder, og når han var ude i offentligheden.

'Og det har fået mig til at indse, at de sociale mediers magt ligger i, at du kan nøjes med at afsløre det, du ønsker at vise. Det gør os i stand til at skabe vores egen særlige fortælling, som undlader det, vi ikke vil se eller vise: det er den nye verden', skriver han.

Annonce:

Han runder af med at forsikre, at han nu er rask og glad, og at sende en tak til alle dem, der har hjulpet ham gennem krisen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: