Overrasker: Vi er stadig kærester

'Too Hot To Handle' har fået sig endnu et kærestepar

Robert og Christina har været uadskillelige, siden de medvirkede i 'Too Hot to Handle'. Foto: Privat
Robert og Christina har været uadskillelige, siden de medvirkede i 'Too Hot to Handle'. Foto: Privat

De blev begge smidt hjem fra datingsuccesen 'Too Hot To Handle', der vises på Netflix, fordi de ikke kunne holde fingrene fra hinanden og brød for mange regler.

Men selvom Christina Carmela og Robert Van Tromp fik et kort ophold i villaen, hvor al seksuel aktivitet er forbudt, har de i den grad holdt fast i hinanden, efter de kom hjem.

De er nemlig stadig kærester. Det til trods for, at de i programmet gav udtryk for, at de kun var på udkig efter en kort affære.

Det bekræfter de i reunion-afsnittet af dating-succesen, hvor man får en status på, hvordan det er gået deltagerne, siden de medvirkede i programmet.

I et interview med Daily Mail sætter Christina yderligere ord på, hvorfor hun er faldet for Robert.

- Set bort fra showet og alt det her, så er han det sødeste menneske, jeg nogensinde har datet, siger hun og forsætter:

- Han er så betænksom, og han vil gøre alt for at gøre mig glad, lyder det fra Christina, der er fra Sydafrika.

Christina og Robert blev sendt ud af villaen af Lana, efter de havde brudt for mange regler ved blandt andet at kysse. Men efter de kom hjem arbejdede de videre på deres relation. Foto: Netflix
Christina og Robert blev sendt ud af villaen af Lana, efter de havde brudt for mange regler ved blandt andet at kysse. Men efter de kom hjem arbejdede de videre på deres relation. Foto: Netflix
 

Christina fortæller videre, at deres relation til hinanden udviklede sig på flyet hjemad, da Robert, der bor i England, besluttede sig for at flyve direkte med Christina hjem til Cape Town.

- Uden villaen havde jeg nok aldrig datet ham, men en dag derinde er som en måned udenfor, og vi har skabt en meget stærk forbindelse til hinanden, siger hun og fortsætter:

- Vi kan stadig ikke få nok af hinanden.

Trods et langdistance forhold får de to det til at fungere. Foto: Netflix
Trods et langdistance forhold får de to det til at fungere. Foto: Netflix

Er ikke jaloux
Selvom der er lang afstand imellem dem, og de bor i hver sin ende af verden, giver de ikke op på kærligheden.

- Vi taler sammen hver dag, og jeg er den mindst jaloux person, og det er han også. Det er ærlig talt derfor, jeg elsker ham så meget. Der er intet, der går ham på, hvilket er fantastisk. Jeg elsker det, siger Christina.

Robert har flere gange udtrykt sin store kærlighed til Christina på de sociale medier.

'Ingen tror reelt på, at de vil deltage i et tv-show og møde en, som de ender med at forelske sig i. Kære Lana. Jeg tror ikke, at vi gjorde det så skidt alligevel', har Robert blandt andet tidligere skrevet til et billede af de to sammen i kærlig omfavnelse.

Ikke alt er, som det ser ud til, når 'Too Hot To Handle' bliver optaget. Bliv meget klogere på, hvad der er fup, og hvad der er fakta, lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Overrasker: Vi er stadig kærester