Ozzy og Sharon skal skilles

Ifølge engelsk avis skred Sharon på grund af Ozzys affære

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Efter 33 års ægteskab, er det tilsyneladende slut mellem Ozzy og Sharon Osbourne

Ifølge E! News er realityparret blevet enige om, at Ozzy pakker sine ting og forlader deres fælles hus.

Ifølge sladdersiden skyldes bruddet ikke Ozzys alkoholmisbrug, da The Black Sabbath-sangeren ikke har drukket i snart fire år.

Den engelske avis The Sun kan derimod føje til historien, at Sharon fik nok, da hun fandt ud af, at Ozzy havde en affære med en stylist, han har arbejdet sammen med.

Sharon: Jeg fandt Ozzy i seng med to barnepiger

Ozzy, der tidligere har haft et ukontrolleret stof-misbrug, har tidligere fortalt, at det netop var Sharon, der reddede hans liv.

- Jeg er kun i live, fordi jeg har en stærk kone. Jeg troede ikke, jeg ville blive mere end 30 år, har han tidligere fortalt.

Også Sharon har fortalt om hans misbrug, der i lange perioder var en belastning for deres forhold.

Osbourne sparker mand af scenen

- alle ved, han har kæmpet med det hele sit liv, men jeg vidste ikke, at han tog medicin. Jeg vidste, at han ind i mellem drak, men jeg vidste ikke, hvor voldsomt det var. Det er en sygdom, som ikke kun skader den, der har sygdommen, men også familien, har hun tidligere sagt.

Dengang lagde hun heller ikke fingrene imellem om, hvad der ville ske, hvis ikke han kom gennem det.

- Så bliver han kørt til hospitalet for at få min fod fjernet fra sin røv!

Osbourne skal endnu engang være far

Nu tyder det på, at Sharon har fået nok af at kæmpe for forholdet til Ozzy.

Parret har tre børn sammen, Aimee, 31, Kelly på 29 år og Jack, 28.