Populær tv-serie ramt af endnu et dødsfald

Krabbefiskeren Mahlon Reyes død i en alder af bare 38 år

Mahlon Reyes kollegaer vil sørge for, at noget af hans aske bliver spredt ud over Beringshavet. Foto: Discovery Networks
Mahlon Reyes kollegaer vil sørge for, at noget af hans aske bliver spredt ud over Beringshavet. Foto: Discovery Networks

Det har vist sig, at det bogstaveligt talt er livsfarligt at være med i den populære tv-serie 'Deadliest catch' eller 'Livsfarlig fangst', som reality-serien hedder på dansk.

Deltagerne i Discovery Channel-føljeton omkommer på stribe - flere af dem i en meget ung alder.

Senest er krabbefiskeren Mahlon Reyes død bare 38 år gammel.

Reyes blev 25. juli ramt af et hjerteanfald.

Havets guldgravere: De tjener millioner på fiskeri

Hans kone har til det amerikanske medie tmz.com fortalt, at Mahlon Reyes i første omgang overlevede anfaldet og blev bragt til sygehuset. Men Reyes - hvis rigtige navn var Joseph - kom aldrig til bevidsthed og døde den efterfølgende dag med sin familie omkring sig.

'Livsfarlig fangst' har kørt over tv-skærmene i store dele af verden siden 2005. Mahlon Reyes har været med i serien siden 2015, hvor han blev kendt, da han fiskede krabber om bord på Seabrooke og Cape Caution. Han var en del af fisker-teamet, der blevet ledet af kaptajn 'Wild' Bill Wichrowski.

Mahlon Reyes efterlader sig sin kone og fire børn.

Det er ikke for tøsedrenge, når fiskerne tager ud på havet. Foto: Discovery Networks
Det er ikke for tøsedrenge, når fiskerne tager ud på havet. Foto: Discovery Networks

'Livsfarlig fangst' har gennem årene været ramt af utallige skandaler og dødfald.

Tilbage i 2018 døde krabbefangeren Blake Painter. Han blev også kun 38 år.

Tv-stjerne er død: Blev 38 år

I 2010 måtte Discovery Channel meddele, at 53-årige kaptajn Phil Harris var gået bort som et resultat af et slagtilfælde, som han pådrog sig, mens han lossede sin fangst.

Og listen over dødsfald og skandaler i 'Livsfarlig fangst er lang. Flere af deltagerne i programmet har haft problemer med stoffer, og så er den norsk-fødte fisker fra programmet blevet anklaget for seksuelt misbrug af sin egen datter.(+)