Kend den på knækket ...
Sådan kunne et potentielt fremtidigt slogan lyde for den 34-årige australske pornostjerne Liam Ellis, efter han havde filmet sin seneste scene. Her skete det utænkelige nemlig i kampens hede – pludselig sagde det knæk.
’Jeg var i gang med at have sex, da det skete ... pludselig gled den ud, og jeg var stadig i bevægelse,’ lyder der fra pornostjernen, der fik brækket sin penis som konsekvens af et uheldigt sammenstød under optagelserne af en pornoscene.
Det skriver Daily Mail, som har talt med Liam Ellis.
Resultaterne taler da også for sig selv:
’Min penis begyndte at hæve med det samme, og et par timer senere var den blevet helt sort,’ fortæller Liam Ellis.
Slut med forhud
Pornostjernens strabadser sluttede da heller ikke der. Ud over at Ellis måtte indstille karrieren de næste par måneder, var skaden derudover så slem, at det var nødvendigt med et indgreb i form af en operation.
Dog må man sige, at Liam Ellis besidder et utroligt positivt sind, da han umiddelbart ikke lader sig slå ud:
'Jeg fik en gratis omskæring ud af det, hvilket er noget, jeg altid har ønsket mig.'
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan danske Emil er født med en penis med lidt flere centimeter end gennemsnittet. Læs mere om, hvordan han bærer sig ad med det her.
Læs også: Det vælter frem med porno-amatører
Sussi følte allerede, at hun havde sagt farvel til Leo. Hør klip fra et interview med de to, der blev optaget i forrige uge, i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app.