Det er ikke kun den gamle 75-årige trussetyv Tom Jones, der kan få kvinder over alt i verden til kaste trusser og bh' er efter sig, når han holder koncert. Den 40-årige spanske sanger og kvindebedårer Enrique Iglesias er også meget god til det. Det beviste han under en koncert i Sri Lanka den 20. december i hovedstaden Colombo på Sri Lanka.
Her gik de lokale kvinder fuldstændig bananas og kastede både trusser og bh' er mod den spanske trussetyv, og kvinderne stormede også scenen for at kysse Iglesias.
Såret af drone: Sanger i omfattende operation
De skal piskes med pilrokke-haler
De kaotiske 'sexede' scener under koncerten har imidlertid forarget Sri Lankas præsident Maithripala Sirisena. Det understregede han under et offentligt møde:
- En sådan uciviliseret opførsel strider mod vores kultur. Jeg siger ikke, at disse uciviliserede kvinder, der smed deres bh' er skal piskes med giftige pilrokke-haler, men arrangørerne af den slags optrædener burde piskes, siger den ekstremt konservative præsident.
At blive pisket med pilrokke-haler var en normal afstraffelsesmetode på Sri Lanka i middelalderen. Og i dagligdags tale bruger man stadig udtrykket 'at blive pisket med pilrokke-haler', når nogen fortjener en meget hård straf.
Anholdt for at kysse hinanden
Enrique Iglesias koncert på Sri Lanka var i øvrigt en del af den spanske sangers nuværende 'Love and Sex'-turné.
Politiet på Sri Lanka har tidligere anholdt par for at kysse hinanden i det offentlige rum. Så det kommer ikke som nogen overraskelse, at præsidenten reagerer så markant.