De sidste mange år er der skrevet utroligt meget om den 48-årige norske prinsesse Märtha Louise - især efter hun blev kæreste med den selvudnævnte shaman Durek Verrett i 2019.
Det forelskede kærestepar har mødt masser af modstand i medierne og på de sociale medier. Durek Verrett er blevet kaldt en kvaksalver, fordi han blandt andet har påstået, at han kunne helbrede kræft.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Første juledag sidste år blev Märtha Louise også ramt af sorg, da hendes eksmand, Ari Behn, der er far til hendes tre døtre, døde. Han havde ifølge sin nærmeste familie begået selvmord.
Märtha Louise fortæller nu i et opslag, som hun tidligere i dag har lagt ud på Instagram, at hun er gået igennem en meget hård tid, hvor der har været rigtig mange dårlige dage.
'Nogle dage er bedre end andre, og jeg må indrømme, at jeg på det seneste har haft nogle rigtig dårlige dage. Nogle gange bliver det hele bare for meget og for overvældende, og jeg har en tendens til at falde ned i en afgrund af fortvivlelse, selvmedlidenhed og følelsen af at være et offer i alle aspekter af livet. (Min stakkels kæreste må udholde alle mine følelser, der er ligesom en rutsjebane).'
Således skriver Märtha Louise og fortsætter:
'Men så pludselig efter at været klatret op ad en meget lang bakke, kommer der et skifte. En ven kommer på besøg og ændrer det hele, og pludselig kan du se skønheden omkring dig og erkende, at du faktisk står på toppen af et bjerg med en fantastisk udsigt.'
Således slutter Märtha Louise sit opslag og takker sin veninde, Mari Manzetti, for at have taget hende med på en udflugt til et bjerg i Norge.
På billedet, der i øvrigt er taget i Lofoten, ser prinsesse Märtha Louise glad og lykkelig ud. Hun skriver også, at turen gjorde hendes humør meget bedre.