Racistiske kommentarer: - Det var så forfærdeligt

'Harry Potter'-skuespilleren Katie Leung fortæller om de racistiske kommentarer på internettet, hun oplevede dengang, hun spillede med i filmene

Katie Leung og Daniel Radcliffe til premiere på 'Harry Potter og Fønixordenen' i 2007. Foto: Stephen Hird/Ritzau Scanpix
Katie Leung og Daniel Radcliffe til premiere på 'Harry Potter og Fønixordenen' i 2007. Foto: Stephen Hird/Ritzau Scanpix

Det var ikke nemt for Katie Leung, da det blev offentliggjort, at hun skulle spille rollen 'Cho Chang' i 'Harry Potter'-filmene. Hun oplevede nemlig, at der var mange racistiske reaktioner på internettet.

Det fortæller Katie Leung, ifølge People, i podcasten Chinese Chippy Girl.

- Jeg googlede mig selv på et tidspunkt, og jeg gik på en hjemmeside dedikeret til 'Harry Potter'-fans, og jeg husker at læse alle kommentarerne. Der var meget racistisk lort, siger den 33-årige skuespiller i podcasten, hvor Katie Leung også fortæller, at der blev lavet en hadeside om hende.

- Der stod; hvis du er uenig med denne casting, så klik her, så kunne man se hvor mange, der er ikke var enige. Det var så forfærdeligt.

Katie Leung var kun 16 år, da hun spillede med i de populære film. Hun havde ikke modtaget noget medietræning inden og søgte derfor hjælp hos pr-kyndige til at håndtere de racistiske kommentarer. De anbefalede hende dog ikke at tale om problemet i pressen.

- Jeg husker, at de sagde til mig, 'hør her, Katie, vi har ikke set de her hjemmesider, folk taler om. Hvis du bliver spurgt, så sig at det ikke er sandt', fortæller Katie Leung, som også fortæller, hvad hun svarede;

- Jeg nikkede bare. Jeg sagde, 'okay, okay, selvom jeg har set det med min egne øjne. Jeg siger bare, alt er godt'.

Det er stadig uklart, om de pr-ansvarlige var fra filmstudiet bag 'Harry Potter', Warner Bros., eller om de var fra andetsteds. Warner Bros. har ikke kommenteret på skuespillerens udtalelser. 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær