I månedsvis har rygterne floreret om den 31-årige canadiske sanger og rapper Drake.
Drake, der tidligere har datet sangerinden Rihanna, skulle nemlig være blevet far med franske Sophie Brussaux, der har en fortid som pornostjerne.
Hovedpersonen selv har indtil nu været helt tavs, men på sit nye album 'Scorpion', der netop er udkommet, bekræfter han babyrygterne. Det skriver ugebladet People.
- Jeg gemte ikke mit barn fra verden, jeg gemte verden for mit barn, slår han fast på sangen 'Emotionless'.
Han kommer også ind på, at det godt nok ikke var en one night, men derimod et two night stand, der har ført til fødslen af Drake junior.
- Sandi plejede at sige, at det bare kræver én gang og bare den ene. S - vi mødtes kun to gange, rapper han med henvisning til sin mor, Sandi Graham, hvis råd om sikker sex, han åbenbart ikke lyttede helt grundigt nok til.
- Jeg prøver bare at sikre mig, at jeg ser ham af og til. Det gør mig modløs. Singlefar - jeg hader, når jeg hører det, lyder det på nummeret 'March 14', hvor han også kommer ind på, at han altid havde håbet at få en kernefamilie.
På sangen fortæller han, at han kun har set den lille dreng, der er født 11. oktober, en enkelt gang til jul.
Han sørger dog for, at den lille dreng ikke mangler noget.
Så for at opsummere: Lyt til din mor. Og husk beskyttelse.
Superstjerne fejlede i Royal Arena