Rapper død: Blev 57 år gammel

Rapperen Biz Markie er død i en alder af 57 år

Biz Markie blev diagnosticeret med type 2 diabetes tilbage i 2011. Foto: Ritzau Scanpix
Biz Markie blev diagnosticeret med type 2 diabetes tilbage i 2011. Foto: Ritzau Scanpix

Den amerikanske rapper Biz Markie er død. Han blev 57 år gammel.

Det skriver flere medier blandt andre Page Six og AP.

Han døde fredag efter komplikationer i forbindelse med sin diabetes.

Dødsfaldet bekræftes af i en officiel udtalelse fra rapperens repræsentant Jenni Izumi.

'Det er med stor sorg, at vi i aften kan meddele, at hip hop-pioneren Biz Markie fredeligt er afgået ved døden'

Biz Markie er bedst kendt for sit store hit 'Just a Friend', som udkom i 1989.

'Vi er taknemmelige for de mange tanker og bønner, som vi har modtaget i denne svære tid. Biz skabte et eftermæle som for evigt vil blive hyldet af branchen og hans elskede fans, hvis liv han formåede at røre gennem sin musik over 35 år.' skriver Izumi i udtalelsen.

Rapperen fra Harlem steg til berømmelse med sit album 'The Biz Never Sleeps' i 1989, med sit hit, der nåede top ti på Billboard hitlisten.

'Han efterlader sig en kone, mange familiemedlemmer og tætte venner, som vil savne hans levende personlighed og konstante jokes. Vi beder nu om respekt for familiens privatliv, mens de sørger over tabet af deres elskede'