Kendrick Lamar har løftet muligvis sløret for to kæmpe nyheder på samme tid.
På Instagram viser den verdensberømte rapper nu albumcoveret til sit spritnye album 'Mr. Morale & The Big Steppers', der står til at udkomme i morgen 13. maj.
Og i samme opslag er en særdeles overraskende nyhed, som den 34-årige verdensstjerne nu deler.
Kendrick Lamar er tilsyneladende blevet far for anden gang.
Albumcoveret med det måske nye familiemedlem kan ses nedenunder.
På coveret ses hitmageren stående i en hvid T-shirt, hvor han holder parrets ældste datter. Og verdensstjernen står sågar med en pistol i baglommen.
Foran Kendrick Lamar ses hans kone, Whitney Alford, der sidder i sengen med et nyfødt barn. Fans verden over er sikre på, at parret er blevet forældre igen.
Men hverken Kendrick Lamar eller Whitney Alford har i skrivende stund bekræftet, at de er blevet forældre for anden gang. Derudover har parret heller ikke løftet sløret for navnet på det nyfødte barn.