Rapstjerne hædret af Donald Trump

Rapper Waka Flocka Flame har modtaget en ærespris af tidligere præsident Donald Trump

Waka Flocka Flame giver den gas på scenen. Foto: Amy Harris/Ritzau Scanpix
Waka Flocka Flame giver den gas på scenen. Foto: Amy Harris/Ritzau Scanpix

Den 34-årige amerikanske rapper Waka Flocka Flame har modtaget præsidentens Lifetime Archivement Award for sit velgørenhedsarbejde.

I en video på det amerikanske medie TMZ's hjemmeside, kan man se en glad Waka Flocka Flame, der modtager diplomet og medaljen som bevis på den tildelte ære.

- Tak til præsident Trump for at anerkende mig, udtaler rapperen i videoen efter at have modtaget medaljen.

Donald Trump skulle have underskrevet uddelingen af hæderen, inden han forlod præsidentembedet i starten af året, men Waka Flocka Flame har først modtaget æresprisen nu.

Waka Flocka Flame støttede Donald Trump i sidste års tætte valgkamp, som Donald Trump tabte til Joe Biden. Den kontroversielle rigmand måtte derfor forlade Det Hvide Hus efter kun en periode som amerikansk præsident.

Den amerikanske rapper Waka Flocka Flame, der blandt andet også er kendt for at være ret glad for marijuana, har udgivet to soloalbummer indtil videre i sin karriere  Det ventes. at Waka Flocka Flame udgiver sit tredje album i 2021.