Raser: Forvekslet med efterlyst sexarbejder

Nu sagsøger influenceren Eva Lopez politiet for et voldsomt millionbeløb

Sådan så efterlysningen med Eva Lopez' billede ud. Politifoto
Sådan så efterlysningen med Eva Lopez' billede ud. Politifoto
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

En Instagram-influencer har sagsøgt politiet i New York for 205 millioner kroner, efter de ved en fejl sendte en efterlysning med hendes billede ud til offentligheden.

Politiet søgte offentlighedens hjælp til at lokalisere en prostitueret, der havde røvet en klient. Efter et escort-besøg havde den efterlyste angiveligt taget et Rolex-ur og et kreditkort med sig. Men noget gik grueligt galt ved billedet i efterlysningen.

For i stedet for den efterlyste prostituerede, kunne den 31-årige influencer Eva Lopez se et billede af sig selv. Hun fortæller til New York Post, at hun kontaktede politiet, der angiveligt fortalte, at de havde opdaget fejlen og taget billedet ned igen. Men der var skaden allerede sket, mener Eva Lopez.

- Det havde allerede spredt sig på sociale medier. Det blev stadig sendt rundt, det blev stadig talt om, og det fik mig stadig til at ligne en tyv og prostitueret, siger Eva Lopez til New York Post.

Virkelig, virkelig pinligt
Ifølge søgsmålet har 'hændelsen skadet Mrs. Lopez' personlige omdømme i nabolaget, ligesom det har gjort skade på hendes professionelle omdømme og skadet hendes professionelle virke'.

Lopez, der følges af 865.000 på Instagram, måtte pludselig forklare de mange følgere, at hun var uskyldig, ligesom hun måtte ændre sine indstillinger og gøre profilen privat.

- Folk troede ikke på mig. Det var virkelig, virkelig pinligt. Ikke bare for mig, men også for min familie, siger hun.

Stjal identitet
Lopez' advokat Mark Shirian formoder, at den prostituerede har brugt hans klients billeder - taget fra sociale medier - for at skjule sin egen identitet og sine gerninger. Det er bare ikke en undskyldning, fastslår han.

- Politiet i New York burde forpligte sig til en mere grundig efterforskning, før de forhastet beskylder- og identificerer uskyldige folk i uforskammede løgne.

Politiet i New York oplyser til avisen, at man ikke ønsker at kommentere sagen, før man har gennemgået søgsmålet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind