Tyler Gwozdz, der tidligere har medvirket i tv-programmet 'Bachelorette', er død - angiveligt af en overdosis.
Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt TMZ, der har fået bekræftet dødsfaldet af politiet.
Realitydeltageren har været indlagt siden 13. december, hvor politi og ambulance rykkede ud til hans hjem i Florida, efter de havde fået et alarmopkald om, at Gwozdz lå livløs på sit badeværelse. Han blev efterfølgende kørt til et nærliggende hospital og fik intensiv behandling, men hans liv stod ikke til at redde.
Også producerne bag 'Bachelorette' bekræfter de triste nyheder i en pressemeddelelse.
'Vi er knuste over at høre de tragiske nyheder om Tylers død. Vores tanker er med Gwozdz-familien og hans venner', lyder det fra holdet bag 'Bachelorette'.
Stjerneskuespiller i sorg: 'Du har gjort mig til den jeg er'
Tyler Gwozdz medvirkede i 2019 i den 15. sæson af det populære realityprogram 'Bachelorette', som bliver sendt på kanalen ABC, og hvor håbefulde mænd forsøger at vinde de medvirkende kvinders gunst.
I programmet gjorde Tyler Gwozdz kur til kvinden Hannah, som du kan se på billedet nedenfor:
Han valgte dog at forlade programmet meget pludseligt, inden han nåede at opbygge et reelt forhold til Hannah.
- Tyler G. var nødt til at forlade showet, og det er trist, for jeg nød virkelig min date med ham, sagde hun i kølvandet på hans exit.