Meadow Walker, som er datter af den afdøde skuespiller Paul Walker, er blevet gift.
Det fortæller den 22-årige model på sin Instagram-profil.
Her deler hun blandt andet et billede, hvor skuespiller Vin Diesel, der spillede sammen med Paul Walker i 'Fast and Furious'-filmene frem til hans død, følger hende op til sin gom. Vin Diesel er desuden Meadow Walkers gudfar.
Ifølge People bekræftede Meadow Walker sit forhold til Louis Thornton-Allan i juli, og blot en måned senere offentliggjorde parret, at de var forlovet.
Parret blev gift på en strand i Den Dominikanske Republik tidligere på måneden. Coronapandemien gjorde, at flere af de gæster, som skulle have deltaget i den lille ceremoni, blev forhindret.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Louis' familie kunne ikke deltage. Flere tætte venner, som vi betragter som familie, kunne heller ikke deltage på grund af rejserestriktioner, fortæller Meadow Walker til Vogue.
På trods af de gæster, som manglede på den store dag, havde parret et fantastisk bryllup.
- Vi kunne ikke have forestillet os, at det kunne blive mere perfekt og personligt, siger den 22-årige model.
Meadow Walkers far, Paul Walker, mistede livet i en bilulykke i 2013.